Hvad er en Værenskoncert?
En Værenskoncert er en musikalsk meditation, hvor du inviteres til at være til stede i nuet gennem afslappende musik og guidede meditationer.
Det er en oplevelse, hvor du kan finde ro, lytte til dit indre, og integrere ny viden, som du netop har opnået på et kursus.
Yasmin & Asger skaber en unik atmosfære, hvor hver koncert er en fælles og levende musikalsk rejse, der hjælper dig med at fordybe dig i og anvende det, du har lært.
Forløb til børn i indskoling:
Trivsel, Mod, Musik og Væren
Regenererende og legende sanseforløb hvor kroppen er kernen og vores superpower.
Igennem musik og kreativitet, åbner vi for et fælles tredje.
Det æstetiske formsprog er et universalsprog, hvor vi kan udtrykke og fortælle, dèr hvor ord ophører.
Det er et fælles-skabende forløb, hvor man ikke kan være “forkert”, og hvor det netop er det unikke ved os selv, der er styrken.
Musikken, er altid rammen. Indenfor den, kan vi udfolde os.
Gruppen bliver guidet ind i at finde stemmen, sangen, rytmen, dansen, billedsproget, maleriet, farverne, tonerne – uden dom.
Det er den fænomenologiske tilgang, således at alle får deres shine, og kan gå ud i hverdagen, med ny læring om sig selv.
Leg og dannelse går hånd i hånd. Når vi leger, lever vi.
Kodeordene for forløbene er:
Gentagelse – Genskabelse – Genklang
Forløb er mindst 5 gange, for forankring og tryghed.
Hvor kan man afholde en Værenskoncert?
Der er ikke ret mange begrænsninger for hvor en Værenskoncert kan afholdes. Tillader vejret det, kan det være udenfor. Inden for kan det være i alt fra kirker og konferencecentre over spa- og wellness faciliteter til fitnesscentre og yogalokaler. Her stilles der op på Konventum i Nordsjælland.